Aaby Sogns Jagtforening 

Mårhund – en invasiv del af faunaen i Danmark

Mårhunden er uønsket i den danske fauna på grund af dens evne til at reproducere sig (føder 1 kuld hvalp med op til 10-14 individer pr. år) og derved er den især i Jylland og i mindre omfang på Fyn (p.t. er der ikke konstateret mårhund i den frie natur) uønsket, da dens levevis og fødesøgning gør, at den anses for at være et altædende rovdyr, der kan udrydde bestande af jordrugende fugle, fisk padder, små gnavere og mindre pattedyr. Den er nataktiv og en dygtig svømmer. Den kan være bærer af rabies, skab og en bændelorm, der er farlig for mennesker. Anvend derfor altid gummihandsker og en god hygiejne ved håndtering af levende eller skudte mårhunde!    

Jagttid på mårhund: 01.september – 31. januar.

Regulering af mårhund: 24/7/365 – Altså, må der reguleres døgnet rundt, året rundt af jægere med jagttegn, og der må anvendes fældefangst og beskydning. Reglerne i Bekendtgørelse om vildtskader skal overholdes.

Vil du i gang med regulering og opretning af bait-/afskydningsplads, kan du jente gode råd og vejledning hos:

Lokalt: FB-gruppen Mårhund Jammerbugt (koordinator Torben Iversen) eller Henning Kiil / tlf. 29258957

Generelt:  Danmarks Jægerforbund / Mårhundeindsatsen eller Miljøstyrelsen / Skadevoldende vildt.

Regulering skal altid ske ud fra beskrivelserne i ”Bekendtgørelse om vildtskader” – se DJ’s hjemmeside: Jagt ->Jagtlovgivning ->Almen lovgivning omkring jagt ->   Bekendtgørelse om vildtskader

Der skal ikke hos Naturstyrelsen eller anden instans søges om tilladelse til regulering af mårhund. Aftal blot med lodsejer og også med de jagtberettigede, hvis sådanne findes på arealet, hvor du skal regulere mårhund.

Baitpladser: Der må fodres med hunde- og kattepiller uden tilladelse. Fodres der med andet: Ost ^1*) trafikdræbt vildt, slagteaffald fra vildt ^2*) eller fiskepiller, skal baitpladsen indrapporteres til: Miljøstyrelsen / Miljø- og fødevareministeriet. Send oplysningerne i en mail til: Mariann Chriel / machr@mst.dk

1*) Ost: Det skal være hårde oste, der er lavet af pasteuriseret mælk og modnet i mindst 21 dage, hentet på dansk mejeri, og der skal følge et handelsdokument med fra mejeriet (skal gemmes i 2 år).

2*) Trafikdræbt vildt og slagteaffald fra vildt må kun anvendes, hvis det er opsamlet indenfor en radius af 10 km. fra baitpladsen

Husk indberetning af skudte eller trafikdræbte mårhunde eller observationer, som du ønsker at videregive. Kan indberettes på følgende:

Lokalt: FB-Gruppen Mårhund Jammerbugt. Her tælles de nedlagte mårhunde i Jammerbugt kommune, og tallet er meget vigtigt i samarbejdet med kommunen.  

Generelt: Kan gøres på Miljøstyrelsens hjemmeside -> arter.dk. Husk også at få mårhundene med på Vildtudbyttestatistikken.

Nyttige FB-sider: Mårhund Jammerbugt, Mårhunderegulering, tips og tricks / Mårhund i Danmark – vidste du det / Mårhund Nordjylland / Mårhunde Vendsyssel / Mårhunde Hanherred og omegn 

Vaskebjørn – er heldigvis stadig en sjælden gæst, men på vej over grænsen mellem Tyskland og Danmark. Den er en invasiv art og derfor uønsket i den danske fauna. Den er ligesom mårhunden en trussel for fugle (både jordrugende og fugle i træer), fisk padder, små gnavere og mindre pattedyr. Den er nataktiv og en dygtig klatrer.

Jagttid på vaskebjørn: 01.september – 31. januar.

Regulering af vaskebjørn: 24/7/365 – Altså, må der reguleres døgnet rundt, året rundt af jægere med jagttegn, og der må anvendes fældefangst og beskydning. Reglerne i Bekendtgørelse om vildtskader skal overholdes.

Gode råd fra Mariann Chriel ved håndtering af vaskebjørn:

Vaskebjørne kan have spolormen Baylisascaris procyonis i tarmen, der kan smitte til hunde og mennesker (zoonose). I Danmark er B. procyonis påvist hos vaskebjørne i dyrehaver og zoologiske haver, men også i to vaskebjørne, der er fundet nedlagt i den danske natur.

Parasitten B. procyonis lever i tyndtarmen hos vaskebjørnen (hovedvært) og udskiller æg med afføringen, der så kan optages af en ny vært (unge vaskebjørne) eller optages af en såkaldt paratænisk vært f.eks. gnavere, fugle eller mennesker!

Parasitten smitter i sjældne tilfælde også hunde, som så vil udskille parasitæg i afføringen. Disse æg er vanskelige at skelne fra andre spolorm-æg ved parasitologisk undersøgelse af afføringen fra en hund og diagnosen er vanskelig at stille.

Æg fra en spolorm er ikke umiddelbart smittefarlige når de udskilles, men først efter 2-4 uger i miljøet afhængigt af temperatur og fugtighed. Derfor er der størst risici hvis der sidder gammel afføring i pelsen. Den største risiko for smitte er efter indtagelse af bær og frugter fra områder, hvor der forekommer vaskebjørne, da æggene har lang overlevelse i naturen.

Varmebehandling (over 65 grader) og udtørring kan inaktivere æggene. Undersøgelser har vist, at æggene kan overleve op til 6 måneder ved -15 grader (i kummefryseren).

Hos vaskebjørne (og hunde) ses sjældent tegn på sygdom. Ved smitte til mennesker kan larverne vandre gennem organer og væv, herunder hjernen, hvor de kan forvolde stor skade med symptomer som lammelser, svimmelhed, kramper m.m.

B. procyonis hos vaskebjørne og hunde kan behandles med en ormekur, men hos paratæniske værter findes der ingen kendt effektiv terapi. Opdages sygdommen tidligt, kan udviklingen i nogle tilfælde dog bremses, men sygdommen kan have dødelig udgang.

Derfor:

Kræng en pose over vaskebjørnen og luk den til (”hundelortemetoden”) og læg den i fryser. Brug altid handsker ved håndtering. Indsend den til obduktion.