Mårhund - en invasiv del af faunaen i Danmark

Mårhunden er på landsplan (dog eks. Sjælland p.t.) i stor tilvækst trods flere og flere tiltag blandt jægere, der udfører reguleringsopgaver. Vi må som jægere derfor tage alle lovlige midler i brug til regulering for at arbejde på en begrænsning af tilvæksten. 

Vil du i gang med regulering og bl.a. oprettelse af bait-/afskydningsplads, kan du hente gode råd og vejledning hos:

Danmarks Jægerforbund / Mårhundeindsatsen, hvor der er forskellige links til værktøjer

Miljøstyrelsen / Skadevoldende vildt

 

Bemærk, at reguleringen skal finde sted ud fra beskrivelserne i ”Bekendtgørelse om Vildt-skader” – findes bl.a. på DJ’s Hjemmeside: Jagt –> Jagtlovgivning –> Almen lovgivning omkring jagt –> Bekendtgørelse om Vildtskader

Ansøgning om tilladelse til regulering skal indgives af lodsejer eller forpagter af arealet, hvor reguleringen skal finde sted. Der søges på VIRK.dk. Tilladelsen overdrages til den enkelte jæger eller et konsortie.

Baitpladser, hvor der fodres med: Ost, trafikdræbt vildt, slagteaffald fra vildt eller fiske- foderpiller skal indrapporteres til: Miljøstyrelsen / Miljø- og Fødevareministeriet – send en mail til Mariann Chriel / machr@mst.dk 

HUSK indberetning af skudte mårhunde eller observationer, som du ønsker at videre- give. Kan gøres på Miljøstyrelsens hjemmeside -> arter.dk. Huske også at få mårhundene med Vildtudbyttestatistikken.

 

Du kan også med fordel tjekke FB sider, der er oprettet blandt mårhundejægere – eks.:

Mårhunderegulering, tips og tricks

Mårhund i Danmark – vidste du det

Mårhund Nordjylland

Mårhunde Vendsyssel

Mårhunde Hanherred og omegn

Vaskebjørn

Vaskebjørnen er – heldigvis – stadig en sjælden gæst. Som jæger skal man håndtere dyret med forsigtighed.

Vaskebjørne kan have spolormen Baylisascaris procyonis i tarmen, der kan smitte til hunde og mennesker (zoonose). I Danmark er B. procyonis påvist hos vaskebjørne i dyrehaver og zoologiske haver, men også i to vaskebjørne, der er fundet nedlagt i den danske natur.

Parasitten B. procyonis lever i tyndtarmen hos vaskebjørnen (hovedvært) og udskiller æg med afføringen, der så kan optages af en ny vært (unge vaskebjørne) eller optages af en såkaldt paratænisk vært f.eks. gnavere, fugle eller mennesker!

Parasitten smitter i sjældne tilfælde også hunde, som så vil udskille parasitæg i afføringen. Disse æg er vanskelige at skelne fra andre spolorm-æg ved parasitologisk undersøgelse af afføringen fra en hund og diagnosen er vanskelig at stille.

Æg fra en spolorm er ikke umiddelbart smittefarlige når de udskilles, men først efter 2-4 uger i miljøet afhængigt af temperatur og fugtighed. Derfor er der størst risici hvis der sidder gammel afføring i pelsen . Den største risiko for smitte er efter indtagelse af bær og frugter fra områder, hvor der forekommer vaskebjørne, da æggene har lang overlevelse i naturen.

 

Varmebehandling (over 65 grader) og udtørring kan inaktivere æggene. Undersøgelser har vist, at æggene kan overleve op til 6 måneder ved -15 grader ( i kummefryseren).

Hos vaskebjørne (og hunde) ses sjældent tegn på sygdom. Ved smitte til mennesker kan larverne vandre gennem organer og væv, herunder hjernen, hvor de kan forvolde stor skade med symptomer som lammelser, svimmelhed, kramper m.m.

B. procyonis hos vaskebjørne og hunde kan behandles med en ormekur, men hos paratæniske værter findes der ingen kendt effektiv terapi. Opdages sygdommen tidligt, kan udviklingen i nogle tilfælde dog bremses, men sygdommen kan have dødelig udgang.

Derfor:

Kræng en pose over vaskebjørnen og luk den til (”hundelortemetoden”) og læg den i fryser. Brug altid handsker ved håndtering.

Indsend den til obduktion

Hvis du ønsker at udstoppe vaskebjørnen eller have skindet retur, så påfør dette på indsendelsessedlen ved obduktion. Angiv hvem der skal modtage kadaveret til videre forarbejdning.

Venlig hilsen

Mariann Chriel
Specialkonsulent | Arter & Naturbeskyttelse
+45 2157 7075 | machr@mst.dk

Miljø- og Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen | Haraldsgade 53 | 2100 København Ø | Tlf. +45 72 54 40 00 | mst@mst.dk | www.mst.dk

Miljøstyrelsen anvender dine afgivne oplysninger i sagsbehandlingen jf. databeskyttelsesloven og EU’s databeskyttelsesforordning. Miljøstyrelsens persondatapolitik finder du her:

http://mst.dk/service/om-miljoestyrelsen/miljoestyrelsens-persondatapolitik/

   

© 2020 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/