Vi er igen klar til vinteraktiviteten: Knivbygning, der starter den 03.01.2024 kl. 19:00 i Jægerhytten, Torngårdsvej 28, hvor vi vil få et overblik over hvilke projekter, som du eventuelt mangler at få gjort færdige fra sidste sæson (tag gerne dine igangværende arbejder med). Vi vil også få en snak om, hvad den enkelte deltager ønsker at arbejde med og få mulighed for at bestille materialer m.v. til vinterens forløb.
Kurset flyttes den 08.01.2024 til sløjdlokalerne på Aabybro Skole, Kattedamsvej 26, som vi har lånt efterfølgende mandage i tidsrummet kl. 19:00-21:15 (dog ikke i uge 8 / vinterferien). Kurset forventes at være færdig den 25.03.2024.
Deltagergebyret (300 kr.) dækker dit forbrug af læder til skede, lim, narvsværte, nål/tråd, slibemidler, diverse smådele samt eventuelt skæftetræ fra jagtforeningens lager. Knivklinger og specielt skæftematerialer skal du købe ved siden af. Vi kan med fordel afgive en samlet ordre den 03.01.2024 ved starten i Jægerhytten.
Vi glæder os til at se dig på kurset, uanset om du nybegynder eller erfaren knivbygger.
/ Aktivitetsudvalget