Jagthistorie fra juniorjæger Rasmus

19. mar. 2023 -- Tilføjet af : AabySogns

I efteråret 2022 blev jeg juniormedlem i Danmarks Jægerforbund - Aaby Sogns Jagtforening 

 

Jeg har stor interesse for naturen og jagt, jeg kommer på jagt så meget som muligt med min far Morten - min farfar John - min bedstefar Alfred og min onkel Børge.  

Sidst på efteråret 2022 var jeg med min onkel Børge på jagt efter snepper i Skallerup Klit og Bjergby, vi havde ikke så mange hunde så jeg gik langsomt igennem såterne med en hundeklokke i hånden det blev en fantastisk dag der blev skudt 8 snepper sikke en oplevelse.  

I juleferien 2022 var jeg på ferie hos farmor og farfar, farfar har noget godt gåsejagt på Øland så vi kørte derud en dag til aften hvor vi sad og snakkede på hver sin stol. Vi var spændt på om der ville komme gæs, da Ulvedybet lige havde været næsten helt frosset til. Jeg havde været med på jagt derude før, hvor vi havde skudt ænder og Grågæs så jeg sagde til Farfar det ville være fantastisk hvis vi kunne skyde en Canadagås. 30 – 45 minutter efter solnedgang kom de første gæs det var Kortnæbbet gæs som var høje, lidt efter kom Canadagæssene lige imod os vi satte os ned bag en busk og besluttede at skyde til den bagerste flok, der måtte 2 skud til før gåsen faldt ned, det var en fantastisk oplevelse at kunne hente min første Canadagås den vejede 4,5 kg.  

I efteråret 2022 begyndte jeg at skyde med salonriffel kal. 22 på bane i Hjørring Skytteforening, her fandt instruktøren ud af jeg var links skytte så det var lidt svært i starten jeg skød 169 ud af 200, jeg skød hver torsdag og resultatet blev hurtigt bedre. 

I januar 2023 blev jeg spurgt om jeg ville med til Nordjyske Mesterskaber i riffelskydning med salonriffel kal. 22 den 04-02-2023 i Aalborg, det sagde jeg ja til det blev til 183 i den indledende skydning og 189 i mesterskabsskydningen ud af 200, det var ikke nok til at gå videre men spændende at deltage.  

Torsdag den 9. februar 2023 var der træning igen her blev det til 191 ud af 200 som er ny personlig rekord. Tak til min farfar John Larsen som har hjulpet mig med at skrive artiklen til Lokalbladet 

 

/ Rasmus Larsen 11 år, juniorjæger  

 

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/