Modtaget på Messenger fra Jacob Stormer d. 04.01.2022 kl. 20:50
Hej Henning,
Til den forestående GF i jagtforeningen vil jeg gerne foreslå følgende.
Forslag:
Etablering af områder med vilde blomster på foreningens areal omkring jagthytten. Evt. også etablering af fuglehuse, insekthoteller og andet.
Motivation:
landets kommuner konkurrerer i 2022 om at være ‘den vildeste kommune. Jammerbugt Kommune er med i konkurrencen og gør selv en masse tiltag, ligesom man håber på private og foreninger vil bakke op.
Vi har et stort og meget bynært areal hvor meget af naboarealerne nu er boliger. Det kalder endnu mere på grønne initiativer rettet mod især biodiversitet. En grøn indsats fra Aabys jægere vil desuden også være en god historie udadtil og bidrage positivt til vores ry og rygte; Måske endda øge vores chancer når der søges fondsmidler til nye projekter? (senest er søgt belysning).