Søndag d 31/10 2021 tog min søn og jeg på jagt i store vildmose.
Vi har adgang til et stykke jord, hvor der i den ene ende er højmose med skovbevoksning og brakmark i den anden ende.
Andreas sad i skoven og jeg sad på det åbne stykke.
Da jeg havde siddet 1 times tid og nydt min kaffe, fik jeg øje på at der stod 2 kronhjorte midt på det åbne stykke. De stod på ca 80 meters afstand. De stod stille akkurat som fornemmede de at jeg sad der.
Jeg kan klart se, at den bagerste er en stanghjort som må skydes, den forreste har stort gevir. Jeg får lige så stille listet min håndkikkert op for at tælle sprosserne.
Der er kun 4 på den ene, men heldigvis 5 på den anden. Så den må skydes.
Da jeg skal bytte håndkikkerten med riflen, sætter dyrene i bevægelse, men stopper heldigvis op igen ca.5 meter fra skel og kigger på mig.
Jeg er klar til skud og BANG dyret falder prompte til jorden.
Hjertet galoperede på livet løs og adrenalinen pumper rundt, da det var mit første krondyr.
Andreas havde hørt skuddet og skrev en SMS om det var mig der havde affyret skyd.
Jeg ringede ham op og fik fortalt at jeg havde skudt “1 af de store” - 1 krondyr.
Andreas blev overvældet og meget glad på mine vegne.
/ Flemming Brun Jensen