Fuglsang-reviret – sæsonens første fællesjagt 

24. okt. 2021 -- Tilføjet af : AabySogns

IMG_0657.jpg

 

16 forventningsfulde jægere (heraf 2 nyjægere) mødte op til morgenmad og parole kl. 08:30 ved jagthytten på en fantastisk dejlig og solbeskinnet dag. HP var dagens jagtleder og gav relevante instrukser og anbefalinger inden vi blev opdelt i 12 skytter og et drev med 4 hunde.  

Der blev set rådyr i de første 2 såter, men ingen dyr leveret, så de går som genbrug til næste jagt,  De efterfølgende såter var uden dyr og fugle på skudafstand. Efter en pause drev hundefolkene markerne af mod nordøst og frem til læbælterne ned mod jagt- hytten, og her var der også dyr, der krydsede over markerne udenfor skudvidde. I læbæl-terne var der fasaner, der kom på skudhold. Der blev leveret 1 høne og 1 kok. I sidste såt mod syd blev der lettet en skovsneppe, der dog havde et flyvemønster mellem træerne, der reddede dens liv denne gang. 

Fasanhønen blev leveret af Adam Engsig Karsø, der var med på sin første jagt efter bestået haglskydeprøve. Stort tillykke til Adam med det første stykke vildt og Knæk og Bræk fremover!    

/Jagtudvalget 

 

Adam Engsig Karsø med sit  første stykke vildt.jpg   IMG_0649.jpg
     

 

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/