Ja – det kan lade sig gøre. I Sydafrika.
Jeg har netop været afsted med min hustru og 2 drenge. Mette er ikke jæger, men drengene har længe overvejet det. For at motivere dem til at komme igang, valgte vi denne sommerferie i år.
Vi har haft den vildeste ferie som familie - godt hjulpet på vej af en skøn jagt vært.
Vi var på jagt i Limpopo provisionen ca. 3 timers kørsel nord for Johannesburg, vi blev hentet i lufthavnen af vores jagt guide ”Joost” der ejer firmaet Beulah Wingshooting. Hans familie er afstammere fra Holland der kom til området da der blev fundet guld i slutningen af 1880èrne, de har siden hen ernæret sig ved jordbrug. På farmen har Joost 2 lokale hjælpere, 1 dygtig kok i køkkenet og en stuepige der tager godt hånd om gæsterne.
Jeg har før været på due jagt hos Joost, så jeg kendte til hans jagt udbud og hyggelig indkvartering.
På hans egen farm var vi på duejagt hvor vi sad i skjul med mekaniske duelokkere, vi var også på fasan jagt med stående hund, Joost har 6 pointere der er godt trænet, derudover var vi på due og kanin jagt med salonriffel.
På nabo farmen der var utrolig kuperet, blev der arrangeret Impalajagt, hvor Joost brugte god tid på at vise drengene spor, lære dem om vindforhold og udvælgelse af dyr. Drengene nedlagde hver deres Impala efter flere timers hård indsats for at spore dyrene. Kæmpe oplevelse som ”farmand” at liste bagefter drengene med kameraet og opleve deres begejstring og interesse for jagten.
Jeg skriver denne artikel for at sige tak til lokale medlemmer af vores jagtforening der har hjulpet mine drenge med skydetræning på flugtskydningsbanen og riffelbanen, så jeg dermed har kunnet forberede mine drenge optimalt ift skydningen men især omkring sikkerhed ift håndtering af skydevåben.
Uden den indsats kunne vi ikke været kommet afsted.
For selvom jagten foregik uden jagttegn – så var netop håndtering af våben et krav fra Joost.
Skulle medlemmer af jagtforeningen være interesseret i at høre nærmere om vores tur ift økonomi og muligheder fordi det inspirerer andre til at ”teste” om jagtinteressen holder - inden man går igang med et kursus for et jagttegn, så kan jeg kontaktes på mail: jesper@bySommer.eu
Her er lidt info om de priser vi blev opkrævet.
600 kr. pr. jæger på hel dag med duejagt, samt kr. 3,50 pr. patron (3 hjælpere og hunde).
400 kr. pr. ikke deltagende jæger.
700 kr. pr. person i ophold på lodge med fuld forplejning og super nærværende service.
Beulah Wingshooting har licens til at have 3 jægere med på tur ad gangen. Er man en større gruppe kan han arrangere så man kan rejse op til 12 personer sammen. Hans farm råder over 6 dobbelt værelser.
/ Jesper Sommer