Julen er traditionernes tid, og vi har jo tradition for at holde julebanko i foreningen.
Det fik vi afholdt den første mandag i december igen i år, og som sædvanlig var der helt fyldt op i Jægerhytten. 47 deltagere nåede vi op på, så der var ikke plads til de store armbevægelser.
Alle havde en hyggelig aften, og halvvejs igennem spillet blev bankopladerne lagt til side, så der kunne blive plads til kaffekopperne.
Per Marinussen havde tilbudt at være opråber. Og det klarede han helt fint, tak for indsatsen.
Gevinsterne var som sædvanlig givet af forretninger og virksomheder i omegnen, og det var nogle rigtig fine gevinster, så endnu engang stor tak til alle vores sponsorer, som gjorde det muligt, at vi igen i år kunne afholde dette fine arrangement. Vi vil derfor opfordre vores medlemmer til at støtte vores sponsorer, der så velvilligt støtter os.