Nabohjælp, når den er bedst
Jagtforeningens bestyrelse blev for kort tid siden kontaktet af bestyrelsen for Horsbækken Grundejerforening – vores naboer mod øst, syd og vest. Der var kommet et ønske frem fra vores nærmeste naboer til skellet i sydsiden af vores grund. Træer og buske i læbæltet var blevet for store og grenene hængte så langt ind mod skel, at de begrænsede lyset i stuerne i husene.
Benny Rodkjær og Henning Kiil havde et møde d. 14.09.2026 med repræsentanter for beboerne, hvis huse der var problemer med. Vi fik en god dialog og blev enige om, at der skulle beskæres.
Torsdag blev Seniorklubbens medlemmer spurgt, om der ville være hjælp at hente til en gang beskæring. Der var 5-6 medlemmer, der hurtigt gav tilsagn, og et opslag på vores interne medier gav også deltagere. Vi blev 10 medlemmer samt én af naboerne til at løse opgaven. Der blev udført d. 23.09.2026.
Naboerne blev glade og vi i jagtforeningens bestyrelse næsten ligeså glade, men mega stolte og glade over den opbakning, der var blandt medlemmerne til at få løst opgaven.
Tusind tak for hjælpen til de medlemmer, der kæmpede en brav kamp med motorsave, grensakse og andet værktøj for at få beskåret læbæltet.
/Bestyrelsen