TRÆKJAGT – Det er lig her og nu, det sker!
William Nielsen fra jagtudvalget i AASJ havde den 5. september 2025 inviteret jagtforeningens medlemmer på er gratis trækjagt / aftentræk. Der var mulighed for at få en snak med William og instruktion samt besvarelse af eventuelle spørgsmål i forbindelse med trækjagt. Der var ænder nok at se i området, men ikke det helt store udbud af skudbare ænder. Der blev leveret 2 ænder på dette aftentræk.
William, der er en ivrig jæger, der også har fokus på trækjagt, har kontinuerligt haft vores trækjagtarealer, dels i Hellediengene og dels på Gjøl, under opsyn og kan nu meddele, at der nu er både vand og ænder i ”vandpytterne” og langs med åen, hvorfor William opfordrer jagtforeningens medlemmer, der er interesseret i trækjagt at købe et trækjagtkort og komme ud på trækjagt. Trækjagtkortet kan du købe ved henvendelse til Hans Peter Mølgaard / Tel. 21319045.
William er gerne behjælpelig med gode råd og hjælp, hvis dette ønskes…… Ved du for øvrigt, at du som medlem i AASJ gratis kan låne jagtforeningens trækjagt-udstyr (lokkefugle, skjul m.v.). Kontakt William / Tel. 40816583
Knæk & Bræk / Jagtudvalget