Sommerhilsen fra en juniorjæger
Hej!!
I får her en lille hilsen fra en juniorjæger.
Så blev det endelig sommerferie den første uge i sommerferien skulle jeg på ferie hos min farmor og farfar i Brønderslev.
Jeg aftalte med min farfar John Larsen, at vi skulle køre en tur i St. Vildmose for at kikke efter dyr/fugle det gjorde vi et par aftener. Vi så meget bl.a. omkring 75 krondyr - dådyr - mange rådyr og fuglevildt især på Biersted Mosevej var der meget fuglevildt.
Tirsdag den 2. juli tog jeg med farfar på bukkejagt ved Hallund, vi ankom ved 20.00 tiden og satte os i stigen - der skete ikke meget. Jeg havde fået nyt bukkekald et Clausen bukkekald det skulle prøves - jeg prøvede flere gange uden der kom noget frem, men så kl. 21.48 kom et dyr frem ved en stor busk, dyret gik stille frem, jeg hviskede til farfar det er en buk, så farfar tog riflen op afgav skud bukken lå forendt 10 meter væk. Vi gik ned fra stigen hvorefter jeg hjalp farfar med at brække bukken.
På vej hjem kørte vi over Ørum hvor der tit er kronvildt, da vi havde kørt 5 minutter så omkring 10 store kronhjorte, vi sad og kikkede på dem i kikkerten i ca. 5 minutter hvorefter de gik væk fra os ind på en kartoffelmark - så faldt mørket på og de var svære at se, det blev afslutningen på en fantastisk aften, jeg ønsker alle en god sommer.
Rasmus Larsen
Juniorjæger 13 år
Aaby Sogns Jagtforening