Knivbygning - er det lige dig?

 

 

Jagtforeningens aktivitetsudvalg tilbyder igen en aktivitet for jægere og andre, der ønsker at bygge sin egen, personlige kniv.

 

Vi starter d. 5. januar 2026 kl. 19:00 i Jægerhytten, Torngårdsvej 28, Aabybro, hvor vi vil tage en snak om, hvad den enkelte knivbygger ønsker at arbejde med, bestille materialer m.v. Vi mødes igen d. 12. januar 2025 i sløjdlokalet, Aabybro Skole, Kattedamsvej 26, hvor vi har fået lov til at arbejde i tidsrummet 19:00-21:15. Vi mødes de efterfølgende mandage i sløjdlokalet frem til og med d. 30. marts 2026 (dog ikke i uge 8, hvor skolen er ferielukket).

 

Du er velkommen, uanset om du er ny eller erfaren knivbygger. Vi hjælper hinanden med at få fremstillet nogle flotte knive og dertil hørende skeder, og sidst men ikke mindst skal vi også have nogle hyggelige aftener med knivbygning og jagthistorier.

 

Jagtforeningen har mulighed for, hvis vi alle bestiller samtidig, at gøre et for dig fordelagtigt indkøb af knivklinger, træ eller andet materiale til skæfter, hvis ikke du selv har materialer klar. Ligeledes vil der være mulighed for at finde gratis skæftetræ i jagtforeningens kasse med ”klodser”.

 

Deltagergebyret er på 400 kr. og dækker dit forbrug af læder til skeder, tråd, narvsværte, lim, poleremidler, diverse mindre dele til knivbygning (ringe til skedeophæng, horn-, fiber- og metalplader m.v. til indlæg i skæftetræ). Øvrigt materiale skal du selv købe eller medbringe.

 

Interesseret? – Kontakt Henning Kiil / Tel. 29258957, hvis du har spørgsmål eller ønsker at deltage. Vi glæder os til at se dig til knivbygning!

 

/ Aktivitetsudvalget

;