Bukkejagt Fuglsang - Buk nedlagt 16-05-2025 (aften)

 

Var så heldig at have første uge på Fuglsang. 

 

Tog afsted om morgenen 16/5 satte mig i nord stigen lige til skydetid og 3 minutter efter kommer der en fin gaffelbuk på min højreside på ca.170 m. 
Når dog ikke at fange ham inden, han var på nabostykket. Der kunne jeg bare nyde ham i ti minutters tid inden han var videre. 
Besluttede mig for igen at tage afsted til aften. 

 

Det blev lidt sent inden jeg kom fra Aabybro, så det skulle gå lidt stærkt og tænke jeg ville benytte samme stige, som om morgenen. Men den stod som optaget, så måtter jeg jo i vest tårnet. Hans Jørgen havde godt nok nedlagt en buk samme morgen, men pyt med det. Afsted med mig, når kun lige at komme på plads i tårnet og igen på højreside (som om morgenen) der stod han på 80 m. Op med riflen og fang ham i kikkerten BOM! Han springer og sparker bagud og løber rundt om sig selv og tilbage mod skoven. Når desværre ikke at finde ham i kikkerten til et andet skud. 

 

Venter et par minutter inden jeg går og markerer stedet, ingen schwiess og bukke er væk. Ringer til schwiess hundeføreren han er ved mig ca. 25 minutter senere. 10 minutter efter er hunde og Søren afsted, de finder bukken 10m inden i skoven og 50m fra tårnet. 

 

Mens jeg brækker bukken, kommer der en lille spidsbuk frem og kigger på. 

 

Brækket vægt 23 kg og lækkert kød til fryseren. 

 

Tak til schweiss hundeføreren Søren og hans dygtige hund. 

 

/ Claus Winther

;