Svampeturen 2020

13. sep. 2020 -- Tilføjet af : AabySogns

 

DSC_0081.JPG DSC_0072.JPG DSC_0073.JPG DSC_0074.JPG  

 

Svampeturen 2020 blev afholdt ved Helene Kilde i Hammer Bakker d. 13.09.2020 med 56 deltagere - en del jagtforeningens medlemmer med familie.

Dagens startede med let regn.... og det prægede hele dagen :-) Deltagernes humør overstrålede imidlertid regnen, så efter en kort velkomst gik turen ud i skoven på svampejagt og mellem 12.30 og 13:00 indfandt svampejægerne sig igen på pladsen og fik de indsamlede svampe gennemgået af Jens Brandt, der er en dygtig svampekender.

Der var mange svampe, der havnede i den store svampegryde på pladsen, nogle kom med deltagerne med hjem...... og en helt stor affaldspose blev fyldt med ikke spiselige svampe!

Deltagerne fik herefter serveret lækker grillmad m/tilbehør inklusive en god skefuld svampestuvning fra den store svampepande. Alt sammen fremstillet af Jesper Thomsen, Hans Brun, Peter Rasmussen og Bent Bastholm. En stor tak til køkkenholdet for en flot indsats. Heldigvis var der god plads til alle ”indendørs" i den store tømmerlade, så maden kunne nydes i tørvejr og med behørig corona-19 afstand. Tak til alle, der kom og var med til en herlig svampedag 2020.

/ Aktivitetsudvalget

© 2021 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/