Så tilbyder Aaby Sogns Jagtforening undervisning af jagttegnsaspiranter – der udbydes i alt 16 pladser.
Undervisningen foregår i Jægerhytte, Torngårdsvej 28, 9440 Aabybro, fra januar og til maj.
Undervisningsaften er onsdage kl. 19 – 22.
Kurset afsluttes med jagtprøven, og du kan derved erhverve dit jagttegn i april/maj måned.
Kursusgebyret er 2.800 kr. derudover skal der betales for adgang til www.jagtproven.dk, evt. hardkopi af bogen Jagttegn, praktisk haglskydning og tilmeldingsgebyr til jagtprøven.
Kurset omfatter det teoretiske stof om jagt og vildt, praktisk undervisning i sikkerhed og afstandsbedømmelse, samt det obligatoriske våbenkursus (skydning til lerduer på flugtskydningsbane).
Der vil under kurset tilbydes forskellige aktiviteter, naturtur, brækning af vildt mv.
Der er mulighed for at deltage i en frivillig jagtprøve, forud for den gældende jagtprøve.
Undervisningen tager udgangspunkt i Danmarks Jægerforbunds e-learningsværktøj – www.jagtproeven.dk, der for et mindre gebyr stille til rådighed ved indmeldelse i Danmarks Jægerforbund og Aaby Sogns Jagtforening. Ønskes lærebogen ” Jagttegn” der udgives af SEGES i hardkopi kan denne købes via www.jagtproeven.dk.
Der skal til Skov og Naturstyrelsen, fortages en tilmelding til prøven, senest i midten af februar, så meld dig til jagtkurset fra starten.
Du kan læse mere om jagtprøven på: Tag jagttegn nu - Danmarks Jægerforbund (jaegerforbundet.dk)
Vi afholder informationsaften om kurset i november 2024, indkaldelse udsendes senest oktober.
Er du interesseret i at høre nærmere eller ønsker du at reservere en plads på holdet så kontakt instruktørerne.
Instruktør/underviser:
Ole Thomsen Mobil 51489066
|
Lise Thomsen Mobil 20460592
|