Kommuneskydning 2022 i Moseby

30. jun. 2022 -- Tilføjet af : AabySogns

Sidste års kommuneskydning, endte i et solidt regnvejr.  

Dette års skydning blev afholdt på én af sommerens varmeste dage. Vi deltog med tre hold, et i mester-rækken og 2 a-rækkehold. 

Bent Bastholm, vort nyudnævnte æresmedlem, udgjorde det ene hold i a-rækken sammen med Andreas Jensen og Tobias Fruergaard Nielsen. Holdet vandt sølvmedaljer i a-rækken med 98 duer. TILLYKKE! 

Tobias genvandt juniorpokalen med 36 duer – 10 duer mere end sidste år. Så det er en ung mand ”med krudt i”. 

A-rækkeholdet med Ole Nielsen, Ole Mortensen (med ny kasket) og Benny Rodkjær gjorde hvad de kunne, men det var ikke nok til at tage 3. pladsen fra Gjøl. 

Mesterrækkeholdet skød op til deres egne forventninger fra Vendelbo Cuppen. Det rakte til en fjerde plads. Så det fortæller noget om, at der er mange dygtige flugtskytter i Jammerbugt Kommune. 

Bemærkninger til billederne fra venstre:

  • - Hvil efter veloverstået skydning
  • - Junior- kommunemestre 2022
  • - Ole, Bent og Ole eller Mortensen, Bastholm og Nielsen
  • - Vindere A-rækken

/ Flugtskydningsudvalget 

Seneste nyheder

© 2022 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/