Fuglsang Reviret

14. nov. 2020 -- Tilføjet af : AabySogns

9 jægere mødte forventningsfulde op til morgenmad kl. 08:30 og efterfølgende parole, alt sammen klaret efter de udmeldte Corona-restriktioner, udendørs på terrassen foran jagthytten, hvor vejret var os gunstigt, så vi kunne nyde en stille start på dagen og heldigvis i tørvejr.     

Vi havde 3 hunde i driverkæden og der blev arbejdet godt med opgaven. Vi så i såt 2 flere rådyr og der blev leveret et smaldyr (Andreas B. Jensen) fra såten. Såt 3 blev drevet igennem uden dyr eller fugle blev set. I såt 4 var der relativt stille indtil sidst på såten, hvor de flot gaffelbuk blev drevet ud til skyttekæden. Den blev dog kun beskuet – ikke beskudt, da vi i jagtudvalget har vedtaget, at råbukke, uanset størrelse, ikke må skydes til på sæsonens hagljagter.  

De åbne markarealer, der efterfølgende blev drevet af, gav kun motion til jægere og hunde.    Dagen sluttede med såt 1, hvorfra der blev leveret en sneppe (Andreas B. Jensen). 

Der er desværre ingen billeder fra denne jagt, da fotografen ikke havde fået film i kameraet 

© 2021 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/