Efter lang tids venten og følgen af bukkejagten på Fuglsang på Fjæsen blev det endelig min tur. Så op og afsted kl. meget tidligt morgen.
Turen derop var også lidt spændende da der mellem Brønden og Dybvad løber to råer over vejen MEGET tæt på Peugeoten - så der blev testet bremser!
Kører forbi marken ved Vest tårnet og der står en lille buk på marken mellem Dyrhedenvej og tårnet!
Der kom bukkefeberen første gang! Nå ud til hytten, få mig skrevet ind, tøj på til at sidde i tårnet med, riffel klar, kikkert klar, fundet grej jeg skal have med og ud til Vest tårnet.
Op i tårnet og finde mig til rette - gang i håndkikkerten og scanne området.
Ovre til højre gik en lille rå og essede, men hende var der jo ikke jagt tid på, så uinteressant - kigge videre (for når der er en rå er der jo som regel også en buk).
OG POKKER MIG- om det ikke ham jeg havde set tidligere, stod ovre i skovkanten i højre side af marken (vest siden) ca. 150 m. ude og essede !!!!!
Bukkefeber anden gang. Op med riflen, finde ham i kikkerten, krydset på ham - men nej, lidt langt ude og klokken var ikke skydetid endnu (15 minutter endnu).
Han esser videre, men kommer længere mod øst og lidt tættere på tårnet -bukke feber tredje gang! Klokken er heller ikke skydetid endnu (7 minutter endnu).
Checker lige solopgangstidspunktet igen på telefonen men 5 minutter endnu.
Han trækker længere østpå men tættere på tårnet men 2 minutter endnu (det føles som timer) - han esser videre!
Checker solopgangstidspunktet igen og kigger på klokken 1 minut igen - spændende!
Endelig falder klokken i slag, og der er skydetid, så krydset på ham, krumme fingeren på aftrækkeren og BANG!
Ser kugle slaget på dyret, og det falder sammen på stedet! Ny patron i kammeret, finde skud stedet i riffelkikkerten, den ligger og sparker i sandet men efter ca. fem sekunder var der ro. Pyha - bukkefeber fjerde gang. Vente lidt, ned af stigen, ud til ham - 90 m ude ligger han. En lille ulige gaffelbuk, stendød med græs i mulen. Han fandt aldrig ud af hvad der skete, så en rigtig god jagt oplevelse.
Således forendte buk nr.5 i sæson 2024 på Fuglsang reviret sine dag, håber i nød beretningen
Waidmannsheil
Hans Jørgen Hansen